Midlertidige pladser Viben i Thyregod søger en SSA eller sygeplejerske i fast aftenvagt
Vil du arbejde et sted hvor lattermusklerne med garanti bliver brugt med gode kolleger, i et fællesskab som har fokus på det gode borgerliv, og med en HØJ faglig tilgang til dagligdagens mange forskellige udfordringer?
Midlertidige pladser på Plejecenter Sandbjerg i Thyregod søger en positiv, fleksibel og ikke mindst fagstærk medarbejder til trædelse hurtigst muligt!
Om jobbet
Vi søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i fast stilling.
Sammen med teamet, skal du være med til at sætte dit præg på Viben, og i fællesskab udvikle fagligheden og det gode liv til gavn for borgerne.
Du skal have lyst til at arbejde i en afdeling, hvor ikke to dage er ens. Foruden akutopståede problemer, består arbejdet blandt andet i at behandle sår, dosere medicin, varetage terminal pleje, vejlede kolleger, borgere og pårørende.
Vi har borgere fra hjertemedicinsk, endokrinologisk, medicinsk, ortopædkirurgisk, organkirurgisk, urologisk afdeling og mange andre steder fra. Dette kræver medarbejdere, som er nysgerrige og åbne over for at søge viden tværfagligt. Vi har hverdagsrehabilitering i dagligt fokus. Dokumentation er højt prioriteret.
Om os
Midlertidige pladser på Sandbjerg, som hedder Viben, består af 16 midlertidige boliger, hvor borgere fra hele Vejle Kommune kommer til rehabilitering, genoptræning eller afklaringsophold.
Det er et stærkt team bestående af terapeut, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, faglært køkkenpersonale og en husassistent, der hver dag arbejder målrettet på at støtte borgerne i at nå deres mål med opholdet.
Midlertidige pladser på Sandbjerg er i konstant bevægelse, vi udfordres fagligt og vi har et konstant fokus på at udvikle og forbedre os.
Vi har fokus på tværfaglighed i selve teamet, men lige så vigtigt med de samarbejdspartnere, der er i kommunen, for at få forløbet for borgeren til at lykkes.
Vi tilbyder dig
Et alsidigt arbejde på en arbejdsplads, hvor humøret og arbejdsmiljøet er i høj fokus. En arbejdsplads, der har fokus på borgerens liv og dit arbejdsliv.
Vi søger en fast aftenvagt på 30-32 timer ugentligt.
Weekendarbejde hver 3. weekend. Eller hvis det ønskes, kan det være hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 26. december 2024.
Samtaler er planlagt til mandag den 30. december 2024.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Stine Matthiesen på 28 26 56 28.
Du kan også orientere dig yderligere om Plejecenter Sandbjerg på vores hjemmeside Sandbjerg - Plejecenter Sandbjerg (vejle.dk)
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6256cae3)